Mange unge med lave karakterer vælger gymnasiet

Der er betydelige forskelle på, hvor unge med relativt lave karakterer fra grundskolen søger hen efter 9. klasse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Der er stor geografisk forskel på andelen af unge med lave karakterer, der vælger en gymnasial uddannelse. Kort: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Analysen omfatter unge, der har karakterer i den nederste halvdel af den nationale karakterfordeling, og som begynder på en ungdomsuddannelse senest to år efter grundskolen.

På landsplan vælger 61 procent af de unge i gruppen en gymnasial uddannelse. Men andelen varierer markant fra kommune til kommune.

I Hørsholm Kommune vælger 89 procent gymnasiet, mens 11 procent vælger en erhvervsuddannelse. Også i Gentofte, Vallensbæk og Allerød vælger mere end 80 procent af de unge med relativt lave karakterer gymnasiet.

I den anden ende ligger Hedensted Kommune. Her vælger 41 procent gymnasiet, mens 59 procent går videre på en erhvervsuddannelse. Hedensted er samtidig blandt de otte kommuner i landet, hvor et flertal af unge med relativt lave karakterer vælger en erhvervsuddannelse.

De øvrige kommuner er Langeland, Vesthimmerland, Faaborg-Midtfyn, Lemvig, Norddjurs, Kalundborg og Nordfyn.

Ifølge AE kan forskellene blandt andet hænge sammen med lokale uddannelseskulturer.

”De geografiske forskelle er meget tydelige. I områder, hvor der generelt er mange unge, der vælger at gå på gymnasiet, der gør de unge med lave karakterer det også. Det tyder på, at det i høj grad handler om kultur,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen peger samtidig på, at nogle unge kan få problemer med at gennemføre gymnasiet og efterfølgende tage en videregående uddannelse, hvis de ikke er fagligt rustet til den treårige gymnasieuddannelse.

”Mange unge, der begynder på gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen, dropper enten ud eller kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, som ellers er gymnasiets formål at forberede dem til,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Epx skal være et alternativ

AE fremhæver den kommende epx-uddannelse som en mulig vej for unge, der ikke nødvendigvis passer til det traditionelle gymnasium. Uddannelsen åbner i 2030 og skal kombinere et stærkt ungdomsmiljø med praktiske færdigheder og viden.

”Epx skal tilbyde unge et stærkt ungdomsmiljø og give dem både praktiske færdigheder og viden. Det er den rigtige vej at gå i forhold til at give alle unge et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Den har potentiale til at ramme unge med lave karakterer bedre,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

AE understreger, at epx skal være attraktiv og tilgængelig i hele landet. Analysen viser desuden, at andelen af unge med lave karakterer, der vælger gymnasiet, generelt er højest i kommuner nord for København, mens flere unge uden for de store byer vælger erhvervsuddannelser.

Faktaboks

• Analyse: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
• Datagrundlag: Registerdata fra Danmarks Statistik
• Målgruppe: Unge med karakterer i den nederste halvdel af den nationale karakterfordeling
• Tidspunkt: Unge, der begynder på en ungdomsuddannelse senest to år efter 9. klasse
• Landsplan: 61 procent vælger gymnasiet
• Hørsholm: 89 procent vælger gymnasiet
• Gentofte: 84 procent
• Vallensbæk: 81 procent
• Allerød: 81 procent
• Hedensted: 41 procent
• Kommuner med flertal til erhvervsuddannelse: 8 ud af 98
• Disse kommuner: Hedensted, Langeland, Vesthimmerland, Faaborg-Midtfyn, Lemvig, Norddjurs, Kalundborg og Nordfyn
• Epx: Ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der efter planen åbner i 2030